Mahila Haat er en indisk NGO, der med iverksætterprogrammer styrker nordindiske landbokvinder og deres unge døtre. Organisationen har i mange år arbejdet med udvikling i de landlige områder i Kumaon. Det er i bjergstaten Uttarakhand i Himalaya, syd for Tibet og vest for Nepal. Mahila Haat ledes af den indiske sociolog Krishna Bisht, der henter inspiration i sit arbejde fra både Gandhi og danske folkehøjskoler.

Denne hjemmeside er lavet af MahilaHaat.dk, som er en støttegruppe der ønsker at hjælpe MahilaHaat med deres arbejde for kvinder i Himalaya.

Mahila Haat er en indisk NGO, der med iverksætterprogrammer styrker nordindiske landbokvinder og deres unge døtre. Organisationen har i mange år arbejdet med udvikling i de landlige områder i Kumaon. Det er i bjergstaten Uttarakhand i Himalaya, syd for Tibet og vest for Nepal. Mahila Haat ledes af den indiske sociolog Krishna Bisht, der henter inspiration i sit arbejde fra både Gandhi og danske folkehøjskoler.

Denne hjemmeside er lavet af MahilaHaat.dk, som er en støttegruppe der ønsker at hjælpe MahilaHaat med deres arbejde for kvinder i Himalaya.

Om Mahila Haat

Mahila Haat hjælper nordindiske kvinder med at blive stærke iværksættere, både i deres egen forretning og også i fælleskaber med andre kvinder. Derudover får unge teenagepiger tilbudt spændende iværksætter-programmer som alternativ til tilværelsen som hjemmearbejdende husmødre. Her kan de bl.a. gå på kurser i hygiejne, sundhed, miljøbevarelse og træning i hvordan man får politisk indflydelse gennem lokalråd.

Sociolog Krishna Bisht er leder af Mahila Haat og har de seneste 20 år opbygget organisationen, fra at være mindre uld- og strikkeprojekter i landsbyerne til at udgøre en større gruppe iværksætterprogrammer og træningsaktiviteter. Formålet er at gøre landsbykvinder og piger mere selvhjulpne, bl.a. ved at give dem mulighed for at starte egne små virksomheder. Hun driver organisationen fra sit kontor i Delhi, hvor hun har to ansatte, men hun er lige så ofte rundt omkring i bjergene, for at arbejde på projekterne.

Om Krishna Bisht

Efter endt uddannelse på Gujarat Universitet tog Krishna Bisht på et års studieophold i Danmark, hvor hun studerede folkehøjskoler og demokrati. Selv var hun først elev og siden lærer på Den Internatonale Højskole i Helsingør. Da hun kom hjem i begyndelsen af 80´erne, startede hun på Institut of Social Studies Trust (ISST). Her arbejdede hun i en række år med at skrive rapporter og indsamle viden om indiske kvinders liv i landsbyerne. Senere lavede hun en undersøgelse, støttet af den danske fond, “Ulandsfonden af 1962”, om kvinders levevilkår i Kumaon egnen. I mange måneder vandrede hun rundt gennem landsbyer og skove, over højderygge og floder for at tale med kvinder i Kumaon og samle oplysninger om deres liv. Det kom der en 100 sider lang rapport ud af, den første af sin art i Indien. Den blev oversat til dansk og udgivet som bog af Ulandsfonden, der senere inviterede Krishna til Danmark, for at præsentere bogen. ISST arbejdede over hele Indien og gennemførte mange studier af kvinders forsøg med hjemmeindustri. Efterhånden blev ideen om Mahila Haat grundlagt, og Krishna Bisht fik startet sin egen organisation, der var målrettet kvinder i bjergene i bjergstaten Uttarakhand.

Livet i Himalaya

I de nordindiske bjerge sker der, som mange andre steder i verden, en affolkning af befolkningen til storbyerne: Mændene søger til byerne for at finde arbejde i håb om at kunne give deres familier et bedre økonomisk grundlag, og realiteten er at mange bliver fanget i en fattigdomsspiral, hvor manden sidder fast i et dårligt betalt job i storbyen, mens kvinderne ofte bliver hjemme.

I bjergstaten Uttarakhand i Nordindien står kvinderne ikke bare alene med husholdningerne, men også med alle aspekter af landbrugsarbejdet. De må dagligt hente vand, brændsel og fodergræs ad smalle bjergstier og over store strækninger. Arbejdsdagene er meget lange i et landbrug, der kun giver ringe udbytte. En 15 timers arbejdsdag er ikke ualmindelig for en kvinde, og hun bliver hurtigt nedslidt af det hårde arbejde. Fremtidsudsigterne er triste, især for de unge kvinder, der kunne ønske sig et andet liv. Sådan et andet liv tilbyder Mahila Haat og du kan se mere om deres aktiviteter i menupunktet “Vores aktiviteter".

Se iøvrigt Mahila Haats hjemmeside beregnet til et indisk publikum på:

MahilaHaat.org

En dag i en teenagepiges liv

“Jeg vågner klokken halv seks om morgenen, og starter med at feje gulvet i vores hus og på verandaen. Så laver jeg morgen te til hele familien og vi spiser en chapati (indisk brød) sammen med teen. Jeg gør mig klar til at tage af sted og følges sammen med nogle andre piger, både gifte og ugifte. Ved syv tiden tager vi af sted. Junglen er 5 kilometer fra landsbyen. Det tager mig to timer at gå derhen. Mens vi pjatter og griner og synger, begynder vi at skære græs. I to timer er vi i gang med at skære alt det græs vi skal bruge, og så mødes vi igen for at følges hjem, mens vi bærer vores store bundter af græs på vore hoveder. Jeg er hjemme ved frokosttid og håber altid jeg lige kan nå at fylde en spand med vand og få et hurtigt bad. Så har min mor frokost klar til mig og bagefter hjælper jeg hende med at vaske op. Jeg hviler mig en halv times tid, og så skal vi igen hen til junglen. Denne gang for at samle blade til strøelse til køerne. Jeg er hjemme igen ved halv seks tiden, og så hjælper jeg min mor med at lave mad, hente vand og andre dagligdags ting. Jeg er træt efter dagens arbejde, så jeg går som regel i seng efter aftensmad. Sådan er min dagligdag, men under såning og til høst har jeg endnu mere arbejde at gøre, og så er der ikke noget fastlagt tidspunkt for hvornår jeg bader, spiser eller sover”.

Fra interview med ung kvinde fra himalaya - i rapporten “Socio-Economic Intervention among Adolescent girls” - 1997-2001 af Krishna Bisht

Aktiviteter

Formålet med Mahila Haats aktiviteter er at gøre landsbykvinder og piger mere selvhjulpne. Bl.a. ved at give dem mulighed for at starte egne små virksomheder.

I folderen “Small steps for Food Security -Creating Resilient and Empowered Women led institutions", beskriver Krishna Bisht, der er lederen af Mahila-Haat, hvilke projekter, der har været i gang i perioden 2009-2012. Disse projekter er startet med støtte fra blandt andre FN's UNDP og CEE. Mange af projekterne er fortsat, og fungerer den dag i dag, og i flere af aktiviteterne er også mænd velkomne. Her er nogle eksempler på de forskellige aktiviteter:

Bedre opvækst og udvikling for dårligt stillede teenagepiger

Der er en tendens til at de unge landsbypiger må droppe ud af skolen i teenagealderen, fordi de skal passe deres mindre søskende og hjælpe deres mor med alt det praktiske arbejde. Det kan f.eks være at hente græs til køerne og vand til familien. De må ofte gå langt ad smalle bjergstier efter både græs og vand. Derfor har man har i Mahila Haat udviklet en omfattende undervisningspakke, der indeholder information om helse, hygiejne, ernæring, renholdelse af landsbyerne, og pasning af miljøet. At styrke sin evne til at blive hørt i forsamlinger er også pigerne undervises i.

Kvinder i lokale landsbyråd

Mahila Haat arbejder for at styrke kvinderne til at deltage i de lokale landsbyråd, hvor kvinderne i følge loven er berettiget 50% af sæderne. Ofte ved de ikke at de har den mulighed, og de må derfor inspireres til at deltage. På Mahila Haats kurser lærer de hvordan de kan blive aktive deltagere i landsbydemokratiet, og derved opfylde målet for flere kvinder i landsbyrådende.

Marketingstøtte til kvindelige kunsthåndværkere

Der tilbydes kurser, efteruddannelse og marketingsstøtte til kvinder der udøver forskelligt kunsthåndværk. Bl.a. gives der også mulighed for oprettelse af mikrolån til kvinderne, så de kan komme i gang med en lille virksomhed.

Hjælp til selvhjælp

Mahila Haat har oprettet mange selvhjælpsgrupper, så kvinderne udvikler et fælleskab hvor de kan dele viden på tværs af regionen.

Styrke miljøet

Via blandt andet genskabelse af brønde, plantning af træer og foderplanter, samt oprettelse af sædbanker mm.

Ekskursioner

Disse udflugter tilbyder kvinderne at tage rundt og se hinandens små virksomheder for at dele viden og erfaring og lære nye teknikker mm.

Distribution af græs til køerne

Fra 2009 til 2012 blev 1000 kg. foder til køerne distribueret blandt Mahila Haats 300 medlemmer. Der skete en stigning i mælkeproduktionen fra 35 til 65 liter mælk om dagen. Samtidig blev den tid kvinderne bruger på at finde foder til dyrene reduceret med 3 timer om dagen.

Bikuber

Der i periode 2009-2012 blevet etableret over 100 bikuber, og der er blevet produceret ca. 300 kg honning. For den enkelte der har solgt honning, har der været tale om en god ekstraindtægt.

Kompostproduktion

Et komposteringsprojekt har medvirket til øget udbytte af grøntsager og større biodiversitet.

Landsbysmedien

Der er blevet udviklet nyt og bedre værktøj til landsbysmedierne.

En butik i Almora

I byen Almora findes en butik der sælger Mahila Haats varer. Her kan man købe hjemmestrikkede huer, vanter, strømper og mange andre forskellige slags kunsthåndværk, som kvinderne har produceret.

Mahila Haat - en indisk NGO

Mahilahaat.dk er en dansk støttegruppe med det ene formål at støtte Mahila Haat i deres store arbejde for kvinder i Indien. Gruppen beskæftiger sig med fundraising og privat indsamling af penge til Mahila Haat. Vi kender personligt Krishna Bisth og hendes familie, og med årene er der opstået et varmt venskab, hvor vi har besøgt deres projekter i nordindien og de har besøgt Danmark flere gange.

Støttegruppen består af:

  • Lone Poulsen
  • Hanne Steenager
  • Anne Thøger
  • Ane Smith
  • Ruth Sillemann
  • Webredaktør og kontaktperson: Ruth Sillemann rsillemann@gmail.com


Forbindelser


MahilaHaats indiske hjemmeside kan findes her: (på engelsk)mahilahaat.org

Støttegruppen har tæt forbindelse til skoleprojektet lakshmi ashrams venner.


Design af hjemmesiden: Aske

Den skrøbelige natur

Lokal og industråel træfældning har disse år ledt til udbredt jorderosion og oversvømmelser. Klimaforandringerne spiller også ind, så selv mindre ændringer i lokalmiljøet kan medføre en katastrofe for den enkelte familie. Jordskred og oversvømmelser kan ruinere en familie, som er afhængig af helt umiddelbare behov, som at kunne hente brændsel, vand og dyrke mindre landbrug på de opdyrkede terrasser man ser overalt i regionen. I juni 2013 har der været oversvømmelser i regionen, og overalt ser man omfattende ødelæggelser i landsbyerne.

Økoturisme

Krishna Bisht er gift med Gopal Bisht, der også er involveret i miljøarbejde i bjergene. Han arbejder bl.a. med økoturisme i Uttarakhants bjerge. Arbejdet foregår bl.a i Binsar og Kumaon Hills, hvor han leder sine projekter. Rundt omkring Binsar er der omkring 32 landsbyer med ringe landbrugsudbytte og høj arbejdsløshed. Gopal Bisht laver projekter for de unge drenge i landsbyerne og underviser dem blandt andet i økoturisme, og i hvordan de kan blive gode naturguides. En del familier i området er blevet involveret i hans økoturismeprojekt, og har været på kursus i værtskab, samt stillet deres hjem til rådighed for turister. Også i Simkholi har Gopal Bisht aktiviteter igang. Her har han startet et økologisk hotel, som udelukkende er opbygget af flotte økologiske materialer.

Gandhi og undervisning

Som barn gik Krishna Bisht på den Gandhiinspirerede pigeskole, Lakshmi Ashram. Her blev hun undervist i hans særlige undervisningsmetode Basic Education, der vægter håndens og åndens arbejde lige højt. Fra tidlig alder er eleverne involveret i ashrammens praktiske arbejde i køkkenhaverne og i markerne, samtidig med at de også modtager undervisning i boglige og musiske fag. Bevarelse af miljøet og kvinders selvstændighed har altid optaget Lakhsmi Ashrams lærere, og disse to områder fortsætter idag med at udgøre grundlaget for Krishna Bishts arbejde i Mahila Haat. Se evt. mere om pigeskolen Lakshmi Ashram på: LakshmiAshram.dk

Kvinder i Kumaon

Hver dag ser man bjergkvinderne komme gående på stierne, bærende kæmpe læs af græs på deres hoveder. De skal hente foder til deres små husdyrhold og de må tit gå mange kilometer for at finde egnet græs. Ranke ser de ud i deres karakteristiske blå/grønne dragter, og selvom de arbejder virkelig hårdt fra solopgang til solnedgang hører man dem ofte synge til arbejdet. De har ry for at være seje, de indiske bjergkvinder. I følge hinduismen er Shakti den kvindelige kraft der går gennem alt. Derfor er det oplagt at kvinderne kæmper for “moder natur”, som den kaldes på bjergsproget Kumaoni.

Første kvinde i landsbyrådet

Champa var den første kvinde, der blev valgt til landsbyrådet i Gonab-landsbyerne ved Binsar. I dag er hun gift og er ikke mere i landsbyrådet, men da hun blev valgt ind var hun meget engageret: Hvordan kan skoven overleve? Hvordan sikrer vi rent drikkevand? Og kan vi forbedre landsbykvindernes sundhed? Disse 3 emner kæmpede champa for, og hun startede med skovens problemer: for kvinderne var med til at nedbryde skoven ved at skære i træerne, når de skulle hente brænde. Men det var svært at tale med landsbykvinderne om. Kvinderne blev afvisende, hvis det blev taget op på en forkert måde. Heldigvis fik Champa hjælp af Mahila Haat, der rådgav om hvordan man mere diplomatisk kunne forandre landsbykvindernes synspunkter i retning af miljøvenlige løsninger.

Mange tak for stor støtte fra Spejdernes Genbrug Farum

Forår 2016

Spejdernes Genbrug Farum har doneret 30.000 kr til Mahilahaat. Dette har gjort organisationen i stand til at bygge et hus, som skal bruges til mødested og workshop for bjergegnens kvinder. Huset ligger i den lille landsby Simkholi i den nordindiske bjergstat Uttarakhand.

De første workshops i huset var for enlige kvinder i bjergene. De har meget lav status i landsbyerne i hele Indien. I bjerglandsbyerne i Uttarakhand må de kæmpe for overlevelse, hvis de er blevet forladt af eller skilt fra deres mand. Workshoppene hjælper dem med at genfinde selvtilliden og styrke dem i deres videre udvikling. Se billederne nedenfor.

Forår 2016

Mange tak for stor støtte fra Spejdernes Genbrug Farum