Mahila Haat er en indisk NGO, der styrker landbokvinder i Himalaya og deres unge døtre. Organisationen ledes af den indiske sociolog Krishna Bisht, der henter inspiration i sit arbejde fra både Gandhi og danske folkehøjskoler.

Mahila Haat har i mange år arbejdet med udvikling i de landlige områder i Kumaon Hills, der ligger i den indiske bjergstat Uttarakhand i Himalaya, syd for Tibet og vest for Nepal.

Denne hjemmeside er produceret af MahilaHaat.dk, en støttegruppe, der ønsker at hjælpe MahilaHaat med deres store arbejde for kvinder i Himalaya. 

 

Om Mahila Haat

Mahila Haat hjælper nordindiske kvinder med at blive stærke iværksættere, både i deres egen forretning og også i fælleskaber med andre kvinder. Derudover får unge teenagepiger tilbudt spændende iværksætter-programmer som alternativ til tilværelsen som hjemmearbejdende husmødre. Her kan de bl.a. gå på kurser i hygiejne, sundhed, miljøbevarelse og træning i hvordan man får politisk indflydelse gennem lokalråd. I de seneste år har indsatsen gået på at hjælpe enlige kvinder med hjælp til selvhjælp, for disse kvinder er på mange måder udsatte og oplever stadig fordomme og udstødelse.

En kumauni kvinde, der har mistet sin mand må ofte leve på svigerfamiliens nåde, hvis hun da ikke bliver tvunget til at flytte hjem til sine forældre.

Krishna Bisht, leder af Mahila Haat

Sociolog Krishna Bisht er leder af Mahila Haat og har de seneste 20 år opbygget organisationen, fra at være mindre uld- og strikkeprojekter i landsbyerne til at udgøre en større gruppe iværksætterprogrammer og træningsaktiviteter. Formålet er at gøre landsbykvinder og piger mere selvhjulpne, bl.a. ved at give dem mulighed for at starte egne små virksomheder. Hun driver organisationen fra sit kontor i Delhi, hvor hun har to ansatte, men hun er lige så ofte rundt omkring i bjergene, for at arbejde på projekterne.

Om Krishna Bisht

Efter endt uddannelse på Gujarat Universitet tog Krishna Bisht på et års studieophold i Danmark, hvor hun studerede folkehøjskoler og demokrati. Selv var hun først elev og siden lærer på Den Internatonale Højskole i Helsingør. Da hun kom hjem i begyndelsen af 80´erne, startede hun på Institut of Social Studies Trust (ISST). Her arbejdede hun i en række år med at skrive rapporter og indsamle viden om indiske kvinders liv i landsbyerne. Senere lavede hun en undersøgelse, støttet af den danske fond, “Ulandsfonden af 1962”, om kvinders levevilkår i Kumaon egnen. I mange måneder vandrede hun rundt gennem landsbyer og skove, over højderygge og floder for at tale med kvinder i Kumaon og samle oplysninger om deres liv. Det kom der en 100 sider lang rapport ud af, den første af sin art i Indien. Den blev oversat til dansk og udgivet som bog af Ulandsfonden, der senere inviterede Krishna til Danmark, for at præsentere bogen. ISST arbejdede over hele Indien og gennemførte mange studier af kvinders forsøg med hjemmeindustri. Efterhånden blev ideen om Mahila Haat grundlagt, og Krishna Bisht fik startet sin egen organisation, der var målrettet kvinder i bjergene i bjergstaten Uttarakhand.

Livet i Himalaya

I de nordindiske bjerge sker der, som mange andre steder i verden, en affolkning af befolkningen til storbyerne: Mændene søger til byerne for at finde arbejde i håb om at kunne give deres familier et bedre økonomisk grundlag, og realiteten er at mange bliver fanget i en fattigdomsspiral, hvor manden sidder fast i et dårligt betalt job i storbyen, mens kvinderne ofte bliver hjemme.



I bjergstaten Uttarakhand i Nordindien står kvinderne ikke bare alene med husholdningerne, men også med alle aspekter af landbrugsarbejdet. De må dagligt hente vand, brændsel og fodergræs ad smalle bjergstier og over store strækninger. Arbejdsdagene er meget lange i et landbrug, der kun giver ringe udbytte. En 15 timers arbejdsdag er ikke ualmindelig for en kvinde, og hun bliver hurtigt nedslidt af det hårde arbejde. Fremtidsudsigterne er triste, især for de unge kvinder, der kunne ønske sig et andet liv. Sådan et andet liv tilbyder Mahila Haat og du kan se mere om deres aktiviteter i menupunktet “Vores aktiviteter". 

Se iøvrigt Mahila Haats hjemmeside beregnet til et indisk publikum på: 

MahilaHaat.org

En dag i en teenagepiges liv

“Jeg vågner klokken halv seks om morgenen, og starter med at feje gulvet i vores hus og på verandaen. Så laver jeg morgen te til hele familien og vi spiser en chapati (indisk brød) sammen med teen. Jeg gør mig klar til at tage af sted og følges sammen med nogle andre piger, både gifte og ugifte. Ved syv tiden tager vi af sted. Junglen er 5 kilometer fra landsbyen. Det tager mig to timer at gå derhen. Mens vi pjatter og griner og synger, begynder vi at skære græs. I to timer er vi i gang med at skære alt det græs vi skal bruge, og så mødes vi igen for at følges hjem, mens vi bærer vores store bundter af græs på vore hoveder. Jeg er hjemme ved frokosttid og håber altid jeg lige kan nå at fylde en spand med vand og få et hurtigt bad. Så har min mor frokost klar til mig og bagefter hjælper jeg hende med at vaske op. Jeg hviler mig en halv times tid, og så skal vi igen hen til junglen. Denne gang for at samle blade til strøelse til køerne. Jeg er hjemme igen ved halv seks tiden, og så hjælper jeg min mor med at lave mad, hente vand og andre dagligdags ting. Jeg er træt efter dagens arbejde, så jeg går som regel i seng efter aftensmad. Sådan er min dagligdag, men under såning og til høst har jeg endnu mere arbejde at gøre, og så er der ikke noget fastlagt tidspunkt for hvornår jeg bader, spiser eller sover”.

Fra interview med ung kvinde fra himalaya - i rapporten “Socio-Economic Intervention among Adolescent girls” - 1997-2001 af Krishna Bisht

Mahila Haat - en indisk NGO

Denne hjemmeside er skrevet og redigeret af Ruth Sillemann fra støttegruppen Mahila Haat.dk. I første omgang var tanken vidensdeling:  At skrive kort om forholdene for de indiske kvinder, og om de aktiviteter som Krishna Bissht og hendes organisation står for. En platform for indiensinteresserede. Det har så udviklet sig til en platform som fonde og organisationer, der vil støtte Mahilahaat, kan få information om de nyeste initiativer fra Mahila Haat.

Mahilahaat.dk har det ene formål at støtte organisationen Mahila Haat i deres store arbejde for kvinder i Indien. Den danske gruppe beskæftiger sig med fundraising og privat indsamling af penge til Mahila Haat. Vi kender personligt Krishna Bisth og hendes familie, og med årene er der opstået et venskab, hvor vi har besøgt deres projekter i nordindien og de har besøgt Danmark flere gange.

Støttegruppen består af:

  • Lone Poulsen
  • Hanne Steenager
  • Anne Thøger
  • Ane Smith
  • Ruth Sillemann
  • Webredaktør og kontaktperson: Ruth Sillemann rsillemann@gmail.com

MahilaHaats indiske hjemmeside (på engelsk) kan findes her:  mahilahaat.org

Mahilahaat er søsterorganisation til den Gandhiinspirerede pigeskole Lakshmi Ashram. Og det i ordets bedste forstand: I sin barndom gik Krishna på Lakshmi Ashram. Hendes storesøster Radha Bhatt gik også på skolen og blev senere mangeårig leder af Lakshmi Ashram. Da Krishna blev færdiguddannet, begyndte hun sine egne landsbyprojekter, som efterhånden blev til organisationen Mahila Haat.

Støttegruppen har derfor tæt forbindelse til skoleprojektet lakshmi ashrams venner.

Design af hjemmesiden: Aske

Aktiviteter

Formålet med Mahila Haats aktiviteter er at gøre landsbykvinder og piger mere selvhjulpne. Bl.a. ved at give dem mulighed for at starte egne små virksomheder.

I folderen “Small steps for Food Security -Creating Resilient and Empowered Women led institutions", beskriver Krishna Bisht, der er lederen af Mahila-Haat, hvilke projekter, der har været i gang i perioden 2009-2012. Disse projekter er startet med støtte fra blandt andre FN's UNDP og CEE. Mange af projekterne er fortsat, og fungerer den dag i dag, og i flere af aktiviteterne er også mænd velkomne. Her er nogle eksempler på de forskellige aktiviteter:

Bedre opvækst og udvikling for dårligt stillede teenagepiger

Der er en tendens til at de unge landsbypiger må droppe ud af skolen i teenagealderen, fordi de skal passe deres mindre søskende og hjælpe deres mor med alt det praktiske arbejde. Det kan f.eks være at hente græs til køerne og vand til familien. De må ofte gå langt ad smalle bjergstier efter både græs og vand. Derfor har man har i Mahila Haat udviklet en omfattende undervisningspakke, der indeholder information om helse, hygiejne, ernæring, renholdelse af landsbyerne, og pasning af miljøet. At styrke sin evne til at blive hørt i forsamlinger er også pigerne undervises i.

Kvinder i lokale landsbyråd

Mahila Haat arbejder for at styrke kvinderne til at deltage i de lokale landsbyråd, hvor kvinderne i følge loven er berettiget 50% af sæderne. Ofte ved de ikke at de har den mulighed, og de må derfor inspireres til at deltage. På Mahila Haats kurser lærer de hvordan de kan blive aktive deltagere i landsbydemokratiet, og derved opfylde målet for flere kvinder i landsbyrådende.

Marketingstøtte til kvindelige kunsthåndværkere

Der tilbydes kurser, efteruddannelse og marketingsstøtte til kvinder der udøver forskelligt kunsthåndværk. Bl.a. gives der også mulighed for oprettelse af mikrolån til kvinderne, så de kan komme i gang med en lille virksomhed.

Hjælp til selvhjælp

Mahila Haat har oprettet mange selvhjælpsgrupper, så kvinderne udvikler et fælleskab hvor de kan dele viden på tværs af regionen.

Styrke miljøet

Via blandt andet genskabelse af brønde, plantning af træer og foderplanter, samt oprettelse af sædbanker mm.

Ekskursioner

Disse udflugter tilbyder kvinderne at tage rundt og se hinandens små virksomheder for at dele viden og erfaring og lære nye teknikker mm.

Distribution af græs til køerne

Fra 2009 til 2012 blev 1000 kg. foder til køerne distribueret blandt Mahila Haats 300 medlemmer. Der skete en stigning i mælkeproduktionen fra 35 til 65 liter mælk om dagen. Samtidig blev den tid kvinderne bruger på at finde foder til dyrene reduceret med 3 timer om dagen.

Bikuber

Der i periode 2009-2012 blevet etableret over 100 bikuber, og der er blevet produceret ca. 300 kg honning. For den enkelte der har solgt honning, har der været tale om en god ekstraindtægt.

Kompostproduktion

Et komposteringsprojekt har medvirket til øget udbytte af grøntsager og større biodiversitet.

Landsbysmedien

Der er blevet udviklet nyt og bedre værktøj til landsbysmedierne.

En butik i Almora

I byen Almora findes en butik der sælger Mahila Haats varer. Her kan man købe hjemmestrikkede huer, vanter, strømper og mange andre forskellige slags kunsthåndværk, som kvinderne har produceret.

Den skrøbelige natur

Lokal og industråel træfældning har disse år ledt til udbredt jorderosion og oversvømmelser. Klimaforandringerne spiller også ind, så selv mindre ændringer i lokalmiljøet kan medføre en katastrofe for den enkelte familie. Jordskred og oversvømmelser kan ruinere en familie, som er afhængig af helt umiddelbare behov, som at kunne hente brændsel, vand og dyrke mindre landbrug på de opdyrkede terrasser man ser overalt i regionen. I juni 2013 har der været oversvømmelser i regionen, og overalt ser man omfattende ødelæggelser i landsbyerne. Ødelæggelser f.eks.  af veje  som der flere år efter ikke er gjort noget ved.

Økoturisme

Krishna Bisht er gift med Gopal Bisht, der også er involveret i miljøarbejde i bjergene. Han arbejder bl.a. med økoturisme i Uttarakhants bjerge. Arbejdet foregår bl.a i Binsar og Kumaon Hills, hvor han leder sine projekter. Rundt omkring Binsar er der omkring 32 landsbyer med ringe landbrugsudbytte og høj arbejdsløshed. Gopal Bisht laver projekter for de unge drenge i landsbyerne og underviser dem blandt andet i økoturisme, og i hvordan de kan blive gode naturguides. En del familier i området er blevet involveret i hans økoturismeprojekt, og har været på kursus i værtskab, samt stillet deres hjem til rådighed for turister. Også i Simkholi har Gopal Bisht aktiviteter igang. Her har han startet et økologisk hotel, som udelukkende er opbygget af flotte økologiske materialer.

Gopal arrangerer landsbybesøg for udenlandske tourister. Han har flere ture der går under betegnelsen økotourisme, hvor man som rejsende kan blive indkvarteret i en lille landsby og opleve livet der. Samtidig har man mulighed for at høre om hvordan Gopal og Krishna arbejder for at forbedre miljøet.

Gandhi og undervisning

Som barn gik Krishna Bisht på den Gandhiinspirerede pigeskole, Lakshmi Ashram. Her blev hun undervist i hans særlige undervisningsmetode Basic Education, der vægter håndens og åndens arbejde lige højt. Fra tidlig alder er eleverne involveret i ashrammens praktiske arbejde i køkkenhaverne og i markerne, samtidig med at de også modtager undervisning i boglige og musiske fag. Bevarelse af miljøet og kvinders selvstændighed har altid optaget Lakhsmi Ashrams lærere, og disse to områder fortsætter idag med at udgøre grundlaget for Krishna Bishts arbejde i Mahila Haat. Se evt. mere om pigeskolen Lakshmi Ashram på: LakshmiAshram.dk

Kvinder i Kumaon

Hver dag ser man bjergkvinderne komme gående på stierne, bærende kæmpe læs af græs på deres hoveder. De skal hente foder til deres små husdyrhold og de må tit gå mange kilometer for at finde egnet græs. Ranke ser de ud i deres karakteristiske blå/grønne dragter, og selvom de arbejder virkelig hårdt fra solopgang til solnedgang hører man dem ofte synge til arbejdet. De har ry for at være seje, de indiske bjergkvinder. I følge hinduismen er Shakti den kvindelige kraft der går gennem alt. Derfor er det oplagt at kvinderne kæmper for “moder natur”, som den kaldes på bjergsproget Kumaoni.

Første kvinde i landsbyrådet

Champa var den første kvinde, der blev valgt til landsbyrådet i Gonab-landsbyerne ved Binsar. I dag er hun gift og er ikke mere i landsbyrådet, men da hun blev valgt ind var hun meget engageret: Hvordan kan skoven overleve? Hvordan sikrer vi rent drikkevand? Og kan vi forbedre landsbykvindernes sundhed? Disse 3 emner kæmpede champa for, og hun startede med skovens problemer: for kvinderne var med til at nedbryde skoven ved at skære i træerne, når de skulle hente brænde. Men det var svært at tale med landsbykvinderne om. Kvinderne blev afvisende, hvis det blev taget op på en forkert måde. Heldigvis fik Champa hjælp af Mahila Haat, der rådgav om hvordan man mere diplomatisk kunne forandre landsbykvindernes synspunkter i retning af miljøvenlige løsninger.

Mange tak til Spejdernes Genbrug i Farum, der også i 2018 støttede organisationen Mahila Haat

15 / 07 / 2019

Det er med stor glæde at vi også i år 2018 fik støtte af Spejdernes Genbrug, Farum. Pengene er brugt til afholdelse af workshops om de enlige kvinders rettigheder.

Mahila Haats hus i Simhkoli er blevet bygget for penge fra Spejdernes Genbrug, og der afholdes nu jævnligt workshops for de enlige kvinder.

 

To kumauni kvinder fra bjergområdet Kumaon Hills

2018 - Rejsebrev - Hvordan kvinder i bjergstaten Uttarakhand får hjælp til at deltage i demokratiet

15 / 07 / 2019

På tur med Krishna, og to af hendes medarbejdere Pushpa og Devi, rundt i forskellige landsbyer i Chamoli distriktet i bjergstaten Uttarakhand. Målet er at afholde møder i små fjerntliggende landsbyer, så kvinderne kan lære at opnå bedre livsvilkår gennem landsbyrådene.

Vi starter i Bhunga village. Op ad en bjergside, med udsigt over Kosidalen ligger den lille statsdrevne børnehave, hvor mødet skal foregå. Huset deler gårdsplads med landsbyens tempel, og vi sætter os i skyggen udenfor, for ind til videre er der bare kommet tre kvinder.

Bhunga village i Himalaya

Pushpa fra Mahilahaat indleder med en runde, hvor kvinderne bliver spurgt om de får pension, og hvor mange børn de hver især har. Jeg får fortalt, at flere havde problemer med hensyn til udbetaling af pension. Enten modtager de det slet ikke, eller også kan tilfældet være, som hos en af kvinderne, at hendes afdøde mands far tjener for meget, til at hun kan få pension. Det flere af kvinderne ønskerhører vi, at have separat økonomi, så de ikke skal dele økonomi med svigerfaderen til den afdøde, hvis de da ellers er enker. For problemerne kan være mangeartede for de enlige. Nogle har børn og er unge, andre er gamle og kender ikke til deres pensionsrettigheder.

En ung kvinde fortæller om sine vanskeligheder ved at få begæret skilsmisse fra sin psykisk syge mand. Han vil ikke skilles fra hende, så hun har brug for en god advokat. Krishna siger, at Mahila Haat ville se hvad de kan gøre med hensyn til at finde en advokat, der forstår sig på kvindespørgsmål.

Sangita er leder af landsbyrådet i Bhunga. Selv er hun gift og har børn. Kloakering, forbedring af stier og pension til de ældre, har været områder, som hun har arbejdet med ind til videre, men hun fortæller, at hun gerne vil gøre mere for de enlige kvinder.

Sangita er leder af landsbyrådet i Bhunga village

Dagen efter er vi til møde, arrangeret af de  to små bjerglandsbyer Gaulakot og Jula, der organisatorisk hænger sammen. Lederen af landsbyrådet her er en kvinde, der ikke er mødt op. I stedet har hun sendt sin vicepræsident, en mand ved navn Jugdeshram. Han skal tage sig af udbetaling af pension til de enlige kvinder, men hverken han eller lederen af landsbyrådet kunne finde ud af at udfylde de skemaer, der hører til udbetalingerne. At der ofte er problemer med netforbindelsen i landsbyrådets hus, Panchayat-huset, gør ikke tingene nemmere. Der går et stykke tid med at Diva og Pushpa satte ham ind i, hvordan man udfylder skemaerne, og imens dukkede flere kvinder op og sætter sig på det blå klæde, der er spredt ud på terrassen.

 

Til møde for landsbyerne Gaulakot og Jula

Senere besøger vi i landsbyen Shalidar, lidt uden for distriktbyen Almora. Her bliver vi budt velkommen af Uma, der er leder af gruppen af enlige kvinder. Tilstede er også hendes sekretær Radha Devi, og otte ni andre kvinder. Som ved de andre møder kommer og går nogle af kvinderne, da de også har andre pligter at se til. Måske til ære for os, starter kvinderne mødet med at synge en kvindekampsang, som de senest sang, da de demonstrerede for enlige kvinders rettigheder i distriktbyen Almora.

Sangen handlede om kvinders ret til at eje land og eget hus og andre rettigheder, som vi skal 100 år tilbage i danmarkshistorien for at finde en lignende kamp om. Problemet i Indien er, at flere af rettighederne er kommet, blot kender bjergkvinderne og mændene dem ikke.

Både unge enlige kvinder med børn og ældre enlige kvinder har deres at slås med, men der er også plads til grin.

Snakken går, blandt andet om at arbejdsministeriet har udtænkt en plan for, hvordan enlige kvinder skal have forbedret muligheder, så de kan søge om landbrugsmaskiner og redskaber eller symaskiner til småhåndværk. Problemet er igen at flere af kvinderne ikke kan udfylde de papirer, der skal til, for at de kan få støtten.

På vej tilbage ad endnu en smal bjergsti inviterer lederen af Shalimars kvindegruppe, Uma, os til en kop varm mælk med chilli. Vi går ned ad en stentrappe mod hendes hus, hvor hun bor alene. Da vi spørger, fortæller hun at hendes børn arbejder i byen. Her på det lille landsted har hun høns, to køer og nogle marker, der ligger flere kilometer nede ad bjerget. Hun skal hver dag på hovedet bære foder til køerne, og desuden passe hvedemarkerne. Udbyttet har været elendigt i år fortæller hun, da der har været angreb fra både aber og vildsvin og desuden manglende regn. Alligevel ser hun ud til at klare sig, med hårdt arbejde og en stærk udstråling, der er tydelig, selv for en udenforstående, der ikke forstår sproget. Arbejdet som leder af kvindegruppen i Shalidar, er nok også med til at give livet mening.

På besøg hos Umar i landsbyen Shalimar. Hun er leder af kvindegruppen for enlige kvinder i Shalimar, bor alene og passer sit lille landbrug selv.

Tiderne forandrer sig og i bjerstaten Uttrakant er der kommet en kvindelig minister for kvinder og børnevelfærd. Rekha Arya åbnede 8. marts 2018 mulighed for at enlige kvinder kunne få mikrolån med 1% i rente, så forholdene for de enlige kvinder er måske på vej til at blive bedre. Blot skal de kende til deres rettigheder, og det er her Mahila haat kan gøre en stor forskel.

Krishna, Diva og Pushpa fra Mahila Haat

 

Hjælp til selvhjælp for enlige kvinder

23 / 07 / 2017

Enlige kvinders rettigheder er et område som Mahila Haat de seneste år har sat fokus på, for marginalisering, udnyttelse og udstødelse er hverdag for kvinder, der af den ene eller anden grund er enlige. I Indien er familien stadig den enkeltes sikkerhedsnet. Den traditionelle familiestruktur med manden som overhovede fungerer i bedste velgående i de små bjerglandsbyer. Også selvom det for det meste er kvinden, der står for de huslige pligter og for landbruget. Da arbejdsløsheden er stor, må mange mænd søge til storbyerne for arbejde, og de er ofte kun hjemme nogle gange om året. I de små bjerglandsbyer kender mange kvinder ikke til deres rettigheder. Når manden dør, eller hvis kvinden forlader et voldeligt ægteskab, er hendes muligheder derfor meget dårlige. Selvom den indiske stat har iværksat nogle initiativer for enlige kvinder, kender en stor del af landsbykvinderne ikke til disse initiativer.

Derfor har Mahila Haat sat workshops i demokratiudvikling for enlige kvinder på programmet. Her skal kvinderne undervises i deres demokratiske rettigheder: pensionsforhold, stemmeret til landsbyråd, stemmeret generelt, at udfylde blanketter og henvende sig til autoriteter for hjælp. Tanken er, at der i hvert distrikt skal vælges en kvindelig leder, som den enlige kvinde kan henvende sig til med problemer.

I april 2017 afholdt Mahila Haat en konference for enlige kvinder i bjergstaten Uttarakhand. Fire distrikter var repræsenteret, og 107 enlige kvinder deltog. Målet med konferencen var at afdække de problemstillinger som de enlige kvinderne kæmper med, og på længere sigt at skabe mulige løsningsmuligheder. På billedet ovenfor holder Krishna Bisht et oplæg.

Dagen efter konferencen arrangerede Mahila Haat en march for at fejre de enlige kvindernes rettigheder. Kvinderne, der ellers har følt sig udstøte, blev nu synlige som gruppe i gadebilledet. På billedet går kvinderne fra markedet i byen Almora til Rådhuset.

”Styrk kvinders ret til land!”, ”Styrk kvinders ret til ejendom!”, står der på et par af skiltene, som kvinderne sidder med. På det store banner bagved i billedet kan man læse : ”Gruppen for enlige kvinder i Uttarakhand”.

Mange tak for stor støtte fra Spejdernes Genbrug Farum

23 / 02 / 2017

Det var med megen glæde, at organisationen Mahila Haat modtog støtte på 30.000 kr. i 2016 fra Spejdernes Genbrug. Det har været medvirkende til, at organisationen har kunnet gå videre med byggeriet af et hus, der skal bruges til mødested og kursuscenter for bjergenes kvinder. Allerede i 2015 fik Mahilahaat et bidrag på 70.000 kr. af Spejdernes genbrug, så huset kunne bygges. I 2016 er aktiviteterne så for alvor kommet i gang i huset, der ligger i den lille landsby Simkholi i den nordindiske bjergstat Uttarakhand. Samtidig kunne jeg godt tænke mig at der ikke var så lang afstand op til de nyere nyheder, kunne man ikke med fordel fjerne den stiplede linje, så det bare er overskrifterne, der adskiller dem?

De første workshops i huset var for enlige kvinder i bjergene. De har meget lav status i landsbyerne i hele Indien. I bjerglandsbyerne i Uttarakhand må de kæmpe for overlevelse, hvis de er blevet forladt af eller skilt fra deres mand. Workshoppene hjælper dem med at genfinde selvtilliden og styrke dem i deres videre udvikling. Se billederne nedenfor.